Tør i munden?

Er du altid tørstig og må drikke meget ofte? Vågner du ofte og føler, at din tunge er tør, og at du er udtørret og bare må have noget at drikke? Så kan det være, at du lider af mundtørhed.

Pia Selmer-Hansen, specialist i oral protetik ved Oris Dental Raufoss, møder ofte patienter, der kæmper med mundtørhed og karies (huller i tænderne).

Mange lægemidler kan føre til denne form for ubehag.

• Mundtørhed er en almindelig bivirkning af mange lægemidler. Jo flere lægemidler du tager, jo større er risikoen for at opleve mundtørhed. For dem, der har betydelig mundtørhed, kan tunge og læber klæbe sig til tænderne, og det kan blive svært at tygge og synke mad uden noget at drikke, forklarer hun.

Mundtørhed er en kendt bivirkning af blandt andet allergimedicin, sovepiller og beroligende midler (se nedenfor for en oversigt over de mest almindelige lægemidler, der kan forårsage mundtørhed).

Der skelnes mellem xerostomi (følelsen af tør mund) og hyposalivation (nedsat spytproduktion), men ofte oplever man begge tilstande.

Et almindeligt problem

Omkring en femtedel af befolkningen har lav spytproduktion og vil opleve mundtørhed. Jo ældre man bliver, jo mere udbredt bliver problemet. – Det er et stort problem, og jeg får ofte spørgsmål fra patienter om det. Særligt ser jeg, at kvindelige patienter i overgangsalderen er plaget af mundtørhed.

Vidste du, at… 99% af spyt består af vand?

Spyttets vigtige funktion

Spytproduktionen er størst, når vi spiser. Spyttet smører munden og svælget, så det bliver lettere at tygge og synke maden, og det hjælper med at nedbryde maden og transportere næringsstofferne videre. Spyt beskytter tænderne, indeholder enzymer, der sætter fordøjelsen i gang, og tilfører væske til tarmene. Nedsat spytproduktion kan derfor gøre tygning og synkning vanskelig, øge risikoen for huller i tænderne (karies) og medføre dårlig ånde på grund af manglende rensning af munden.

Mundtørhed og tandhygiejne

Det sikreste tegn på mundtørhed er naturligvis en tør fornemmelse i munden. Mundtørhed kan give sår og sprækker, og man kan vågne om natten og være ekstremt tørstig. Spyt hjælper med at rense munden og fjerne partikler, der kan give dårlig ånde. Manglende spyt kan derfor medføre dårlig ånde. 

Det er ikke direkte farligt at have mundtørhed, beroliger Selmer-Hansen, men spyttet er vigtigere, end mange tror. I gennemsnit producerer vi 0,5-1,5 liter spyt om dagen, som opfylder mange funktioner. 

– Spyttet er vigtigt. Det hjælper dig med at tygge og synke, smører slimhinderne, så du kan tale og bevæge tungen, neutraliserer syre, skyller bakterier væk og beskytter mod infektioner og huller i tænderne, siger tandlægen. 

Hvis du har lav spytproduktion, bør du være opmærksom på, at du er ekstra udsat for huller i tænderne. Tandlægen anbefaler at bruge fluorprodukter som ekstra beskyttelse, fx fluorskyld efter tandbørstning. 

Tandlægens råd

Hvis du ofte føler, at din mund er ubehageligt tør, så tjek, om du bruger medicin, hvor mundtørhed er en kendt bivirkning. I så fald kan det være smart at tage det op med din læge og overveje at justere medicinforbruget. 

Der findes også mange hjælpemidler på apoteket. 

– Farmaceuter har stor viden om produkter på markedet og deres virkning, så jeg vil anbefale en tur på apoteket, råder Selmer-Hansen. 

Tips mod mundtørhed

• Drik vand hyppigt 
• Prøv spytstimulerende produkter som tyggegummi, tandpasta, sugetabletter, pastiller, spray eller gel 
• Brug fluortandpasta uden skummemiddel (fx Zendium), da overfladeaktive stoffer (fx natriumlaurylsulfat) kan ødelægge spyttets beskyttende funktion 
• Rengør tænder, tunge og mundhule grundigt (tandbørste, tandtråd, tandstikke) 
• Rengøring og brug af fluorid bør ske umiddelbart efter måltider 
• Undgå slik – sukker forværrer mundtørhed 
• Drik rigeligt og ofte vand; ved mundtørhed om natten kan du lade lidt vand skylle rundt i munden, før du synker 

Lægemidler, der kan forårsage mundtørhed

Hyoscyamin (Egazil) 

ACE-hæmmere 

Øjendråber – mydriatika 

 Enalapril (Renitec)

 Atropin

 Ramipril (Triatec)

 Tropicamid (Tropicamid Minims)

Alfablokkere

Antiparkinsonmidler

 Doxazosin (Carduran)

Antikolinerge

Betablokkere

 Biperiden (Akineton)

 Atenolol (Tenormin) 

 Orfenadrin (Disipal) 

 Metoprolol (Selo-Zok) 

Dopaminerge 

Imidazolinreceptoragonist 

 Levodopa + dekarboxylasehæmmer (Sinemet) 

 Moxonidin (Physiotens) 

Antidepressiva 

Sympatikus-hæmmere 

Ikke-selektive monoaminoptagelseshæmmere 

 Methyldopa (Aldomet) 

 Amitriptylin (Sarotex) 

Diuretika 

 Trimipramin (Surmontil) 

 Furosemid (Lasix) 

Selektive serotoninoptagelseshæmmere

 Hydrochlorthiazid (Esidrex) 

 Citalopram (Cipramil) 

Analgetika

 Sertralin (Zoloft) 

Opioider 

Andre antidepressiva 

 Kodein

 Mirtazapin (Remeron) 

 Morfin (Dolcontin) 

 Venlafaxin (Efexor) 

Ikke-steroide antiinflammatoriske midler

Antipsykotika

 Olanzapin (Zyprexa) 

 Lithium (Lithionit) 

Migrænemidler

Anxiolytika

 Clonidin (Catapresan) 

 Diazepam (Valium) 

 Sumatriptan (Imigran) 

Hypnotika og sedativa

Antipsoriasismidler

 Zopiclon (Imovane) 

 Acitretin (Neotigason) 

Antihistaminer

Antidiarroika

 Loratadin (Clarityn) 

 Loperamid (Travello) 

 Desloratadin (Aerius) 

Rygestop-præparater

Antiepileptika

 Karbamazepin (Tegretol) 

 Nikotin (Nicorette) 

Muskelafslappende midler

 Baclofen (Lioresal) 

 Carisoprodol (Somadril)