Academy er vores kanal for faglig udvikling og vidensdeling

I en branche i konstant udvikling mener vi, at læring aldrig stopper. Vi er passionerede omkring læring og undervisning, og vi håber, at noget af vores passion kan udvikle dig og dine kollegaer. Vi har skabt Academy for at sikre, at alle i tandplejeteamet har adgang til den nyeste viden, de mest relevante færdigheder og de mest kompetente undervisere. Vi tror nemlig på, at Academy vil binde os tættere sammen og styrke vores faglighed til gavn for vores patienter og kollegaer.

Vores kurser spænder fra webinarer til fysiske kurser med hands-on undervisning, som klæder dig på til at implementere nye arbejdsgange og teknikker i praksis fra dag ét. Deltag i vores kurser og bliv en del af en fælles og innovativ læringsrejse.

Academy bidrager til at hæve den faglige standard i tandlægebranchen ved at undervise, promovere, inspirere og facilitere faglig udvikling.

Vores værdier

Kompromisløs passion for faget

Vores eksistensgrundlag er en stor faglig passion. En passion for at muliggøre best practice – både som enkeltindivider, som teamspillere på klinikken og i tandplejebranchen som helhed.

Dedikeret nysgerrighed og faglig integritet

I Academy anser vi ordet “nørd” som en æresbetegnelse. Vores formål er at undersøge, fagligt forankre og undervise i det mulighedsrum, der konstant udvides omkring os. Vi tror på, at barrierer er til for at blive brudt, men vi sætter samtidigt altid patientsikkerheden først.

Lyder dette relevant for dig?

Du kan læse meget mere på vores digitale kursusplatform og finde aktuelle kurser, der passer netop til dine behov – uanset hvor du er, og hvornår det passer dig.

Clinical Advisory Board

Oris Academy Clinical Advisory Board består af 3 tandlæger, 3 specialtandlæger og 1 tandplejer med forskellig geografisk tilknytning, sammensat for at repræsentere bredden af vores interne kompetencer.

Clinical Advisory Board fungerer som et rådgivende organ for ledelsen i faglige spørgsmål, bidrager til internt kvalitetsarbejde og er ansvarlig for videreudviklingen af kurser samt vores kliniske forskningsprojekter. Derudover opretholder Clinical Advisory Board dialogen med industrien og vores partnere om afprøvning af nye materialer, produkter og teknologi.

Mød vores Clinical Advisory Board