Narkose hos tandlægen blev eneste udvej

I dag er jeg nervøs og faktisk ret klar til bare at blive færdig, siger Cathrine, som er kommet ind i venteværelset hos Oris Dental Galleri Oslo, vores norske afdeling, og skal have narkose hos tandlægen.

Cathrine Eriksen er 44 år, bor i Oslo og arbejder som lægesekretær på Radiumhospitalet. I dag skal hun gennemgå en operation og have narkose hos tandlægen, fordi hendes fortand skal trækkes ud og et tandimplantat skal indsættes. Tanden har ikke ordentligt fæste i overkæben og sidder nu så løst, at den peger ud af munden. 

– Det er jo generende, at tanden bevæger sig. Når jeg møder nogen, jeg ikke har set i lang tid, kan tanden sidde anderledes, end den gjorde sidst. Jeg kan heller ikke spise hårde ting, som for eksempel æbler. Tandlægeskrækken har heller ikke gjort det lettere at komme til tandlægen for at holde det i skak, så nu har jeg ikke andet valg end at få det ordnet. 

Tandlægeskræk hele livet

Cathrine har haft tandlægeskræk hele sit liv og har undgået så mange tandlægebesøg som muligt. Det startede allerede hos skoletandlægen, som oplevedes som streng og ikke så hensynsfuld overfor en lille pige. Med tiden har hun formået at gennemføre nogle af behandlingerne under medicinering, men de sidste to år har det været helt stoppet. 

– Da problemerne sidder lige foran i munden, synes jeg, det er ekstra ubehageligt. 

Det var i 2018, at tandlægen meddelte, at hendes fortand var på vej ud af position. Cathrine har haft betændelse i tandkødet, parodontitis, som har ført til, at fortanden har mistet fæste i knoglen og nu bevæger sig. I værste fald kan tanden falde ud. De seneste år har medicineringen ikke længere virket tilstrækkeligt. 

– Man skulle jo blive lidt sløv og rolig af beroligende midler, men det har ikke virket på mig. Måske er det adrenalinen, der tager over i kroppen, eller jeg har ekstra høj tolerance, men uanset hvad virker det ikke som forventet. Derfor bliver det narkose i dag. 

I 2016 udviklede Cathrine også panikangst, hvilket har gjort tandlægebesøgene endnu sværere at gennemføre. 

– Det er bestemt ikke blevet lettere at gå til tandlægen. Tærsklen for at gennemføre behandlingerne er blevet højere, og jeg kan mærke, at tandlægebesøgene udløser min panikangst meget. 

Fandt tandlægen på Instagram

Det var via Instagram, at Cathrine fandt tandlæge Shoresh Afnan hos Oris Dental Galleri Oslo. 

– Jeg fandt Shoresh på Instagram for to år siden. Han viser mange af de indgreb, han udfører, og jeg så noget, der mindede om min situation, hvilket faktisk beroligede mig lidt. Når det er sagt, turde jeg først komme ind på klinikken i januar, og da startede vi straks planlægningen. 

De første konsultationstimer brugte Cathrine meget tid på at tale med både Shoresh og patientkoordinator Line. 

– Tandlægeskræk er udmattende og slider på en. Selvom opfølgningen er uvurderlig, er det et tankemylder hele tiden. Jeg får aldrig følelsen af, at det er rart at have gennemført. Men når det er sagt, er Oris Dental den første klinik, hvor jeg har haft en fast patientkoordinator, som har fulgt mig hele vejen. 

– Line har ringet til mig mindst en gang om ugen siden første besøg. Det er virkelig rart, at de ringer til mig. Hvis det havde været mit ansvar at holde kontakten, var det ikke sket, siger Cathrine. 

Ønsket var, at Cathrine skulle undgå narkose, men i dette tilfælde var det ikke muligt. 

Narkose hos tandlægen er altid sidste udvej  

Behandling under narkose skal altid være den sidste mulighed, vi overvejer for patienten. Patienter, der får behandling under narkose hos tandlægen, har som regel anatomiske eller fysiske begrænsninger, som f.eks. aktiv brækrefleks eller kan have været udsat for vold eller overgreb. Målet er altid, at patienten skal kunne gennemføre behandlingen i vågen tilstand, fortæller patientkoordinator Line. 

– Det er som regel kun ved større kirurgiske indgreb, at narkose overvejes. Hvis beroligende midler og andre medikamenter til afslapning ikke virker, tager vi en samtale med anæstesilægen og udfylder et detaljeret sundhedsskema med patienten, hvor vi kortlægger helbredet, før de vurderes til narkose. 

– Vi ønsker altid at undgå narkose, for det er trods alt en maskine, der skal trække vejret for dig. Det er meget vigtigt, at vi foretager en individuel vurdering og opfølgning i hvert enkelt tilfælde. Det er en stor belastning for kroppen, fortæller Line. 

Cathrine arbejder på Radiumhospitalet og kender godt til risikoen ved at gennemføre indgrebet under narkose. 

– Narkose er ikke noget, jeg tager let på; jeg arbejder jo på et hospital, så jeg kender risikoen. Hvis jeg havde kunnet gennemføre dette uden narkose, havde der ikke været nogen tvivl. Det er jo ikke kun risikabelt for mig sundhedsmæssigt, men også økonomisk. Indgreb under narkose er dyrt, og det er også en vurdering, som jeg og patientkoordinatoren, Line, har truffet sammen. 

Vigtigt at patienten føler sig tryg

Line fortæller, at klinikken kun udfører et par narkosebehandlinger om ugen, og at disse patienter følges tæt, ofte af den samme tandplejer og patientkoordinator. 

– Patienterne sætter ofte pris på at have én person at forholde sig til på en stor klinik med mange behandlere. Ligesom med Cathrine, som hele tiden har kunnet forholde sig til mig. 

Cathrine fortæller, at Line har ringet mindst en gang om ugen siden hendes første besøg i januar. 

– De er gode til mennesker her, og det har gjort, at jeg føler mig tryg, selvom jeg egentlig er skrækslagen, griner Cathrine. 

Patienter, der skal behandles under narkose, skal også have ledsagelse, som følger patienten ind og er til stede, når de vågner. Ledsageren bør også deltage i en af de indledende samtaler, så de er forberedt på, hvad der skal ske, både før, under og efter behandlingen. 

I Cathrines tilfælde havde hun sin søster med, som havde deltaget i en tidligere samtale med Line og var godt bekendt med både hendes tandlægeskræk og problematikken med fortanden. 

Tandlægeskrækken forsvandt et øjeblik  

Nu er det mandag. Vi er med, når Cathrine møder op hos Oris Dental Galleri Oslo for at få isat en midlertidig tand på implantatet. 

– Jeg kan mærke, at nerverne er på nu. Det er gået meget godt siden lørdag, men jeg har ikke turdet røre ved det, hverken med mad eller tandbørste. 

Cathrine fortæller, at lørdagen gik langt bedre end forventet. 

– Teamet omkring mig tog sig virkelig godt af mig. Der var mange mennesker, men jeg oplevede faktisk ikke noget af tandlægeskrækken, da jeg først sad i stolen. Det var mærkeligt, men meget rart. Jeg følte mig så tryg, at jeg næsten glemte, hvor bange jeg havde været, griner Cathrine. 

Vi går med ind i behandlingsrummet, når den midlertidige tand skal sættes på plads. 

– Kommer det til at gøre ondt, eller skal vi bruge bedøvelse, spørger Cathrine. 

Tandlægen beroliger Cathrine med, at hun ikke behøver bedøvelse. Hun vil kunne mærke, at en tand skrues på, men det skulle ikke gøre ondt. Og vupti – et par minutter senere er tanden på plads. 

 – Wow, det ser jo fint ud! 

Implantatet ser ud, som om det altid har været en del af hendes smil. Fremover skal Cathrine til kontrol om 12 uger, inden hun får en permanent tand til sommer. 

– Efter jeg har fået den permanente tand, vil jeg gå årligt til tandlægen. Sørge for, at jeg får den årlige kontrol, det bliver vigtigt, siger Cathrine.