Kvælnings - og opkastningsfornemmelser hos tandlægen
Mange danskere tøver med at gå til tandlægen, nogle på grund af de psykiske belastninger, andre på grund af de fysiske. Kvalme og fornemmelsen af, at blive kvalt eller skulle kaste op hos tandlægen er en af de fysiske reaktioner, der frygtes i tandlægestolen. Vi har talt med tandlæge Ida fra Oris Dental om refleksen, og hvordan du kan lære at leve med den.

Hvorfor oplever jeg kvælningsfornemmelser hos tandlægen?
Der er både fysiologiske og psykologiske årsager til, at nogle patienter har udfordringer med kvælningsfornemmelser hos tandlægen.
– Området bagerst i munden, mod ganen og svælget, er tæt forbundet med kvælningscenteret i hjernestammen. Berøring af disse områder kan udløse kvælnings – og opkastningsfornemmelser hos nogle patienter, og nogle er mere følsomme end andre. For andre kan dette også være nært knyttet til eller et symptom på odontofobi, bedre kendt som tandlægeskræk, fortæller Ida.
Kan jeg kaste op hos tandlægen?
– Kvælning, hoste og opkast er unikke reflekser, som kroppen sjældent udløser samtidigt. Kvælningsrefleksen har til formål at forhindre fremmedlegemer i at komme ned i luftrøret, mens opkast har til formål at tømme mavesækken. Selvom kvælningsrefleksen normalt ikke udløser opkast, frygter mange alligevel, at det kan ske.
Hvordan kan jeg undgå kvælningsfornemmelser?
– Først og fremmest, tal med din tandlæge eller tandplejer om de udfordringer, du oplever. Det gør det meget nemmere for os at forstå din situation og tilpasse behandlingen. Hvis der er en underliggende årsag til din frygt, er det vigtigt at afdække den. Dialogen mellem dig og din tandlæge er afgørende for at kortlægge den videre vej. Øget viden og tryghed kan hjælpe med at reducere angstreaktioner for dem, der er nervøse.
Hvilke typer behandlinger er det almindeligt at reagere på?
– Ved nogle behandlinger opstår kvælningsfornemmelser oftere end ved andre. Røntgenoptagelser er en af de mest almindelige fysiske triggere. Røntgenbilledet er stift, når det rammer langt bag i munden og ofte kommer i kontakt med den bløde del af ganen. Det hårde billede mod den bløde overflade kan føles ubehageligt. Derudover er aftryk af tænder og pres på tungen samt generel behandling i bagerste del af mundhulen ofte almindelige triggere.
– Når det er sagt, anses tandlægeskræk for at være den mest almindelige psykologiske årsag til kvælnings – og opkastningsfornemmelser under tandbehandling. Psykologiske faktorer kan udløse refleksen uden en fysisk trigger, såsom lugte eller tanker. Patienter med traumer fra overgreb er særligt udsatte her.
Hvordan behandler vi dig med stærke kvælnings -og opkastningsfornemmelser hos tandlægen?
– Det er meget vigtigt for os, at du som patient føler dig forstået og taget alvorligt, derfor er den indledende dialog for at afdække eventuelle udfordringer inden behandlingen afgørende. Oplevelsen af kontrol og mestring hos patienten er essentiel for en vellykket behandling – derfor er vi som behandlere afhængige af god kommunikation.
– At opnå kontrol over refleksen kræver en del arbejde, men der findes flere behandlingsstrategier, der kan gøre behandlingen meget mere behagelig. Eksponeringsterapi og kognitiv adfærdsterapi kan være meget effektivt, især når kvælnings -og opkastningsfornemmelserne er relateret til en angstreaktion. Dette kan tilbydes af både tandplejepersonale og specialister.
Andre tips til at håndtere kvælnings – og opkastsningsproblemer
Distraktion
Flyt fokus væk fra det, der udløser kvælningsfornemmelsen. Et eksempel kan være at lukke øjnene og fokusere på vejrtrækningen ind og ud gennem næsen under røntgenoptagelser.
Afspændingsøvelser
Nogle patienter oplever en mere behagelig behandling ved brug af afspændingsteknikker under behandlingen.
Medicin
Bedøvelse kan reducere følsomheden i munden og hjælpe med at hæmme refleksen.
Kvalmestillende medicin kan også være nyttig, da kvalme kan være en triggerfaktor for nogle patienter og gøre behandlingen mere behagelig.
Beroligende medicin kan også være til stor hjælp for patienter med kvælnings – og opkastningsproblemer, især hvis reaktionen er et angstsymptom.


